Nadverindstiftelsen

"Nadverindstiftelsen", var det første perlebillede jeg lavede. Det blev lavet i 2007 og var tænkt til at være en del af et individuelt kunstprojekt i billedkunst på mellemniveau på gymnasiet. Her sagde min billedkunstlærer til mig; "Jeg gad godt se hvordan et triptikon så ud, hvis det var lavet i perler". Og jeg må indrømme at jeg var noget usikker på hvad et triptikon var for noget. Men jeg slog det op og fandt ud af at det var, og er, en trefløjet altertavle. De typiske motiver der er set på altertavler, alt efter hvad jeg selv var bevidst om, var julen og påskens hændelser. Skærtorsdagsmotivet stod klarest for mig, så det var det første jeg begyndte at arbejde på. Da jeg også havde andre fag og andre timer, endte det med kun at blive til det ene billede, der blev udstillet på gymnasiet, til det individuelle projekt. Perlerne er for mig en god måde at se os mennesker i forhold til Gud. Perlerne er lavet i mange forskellige farver. Nogle er transparente, nogle har en lidt mere mat transparens, nogle har en glans, andre har glimmer, nogle er pastel, nogle er neon. Og bliver de sat på en stift-plade, og set direkte fra siden, vil det være som at tage en tur for eksempel inde på Strøget inde i Indre by. Her møder du også billedet af alle mulige mennesker, i alle mulige former, farver og med hver deres historik, erfaringer og beslutningsgrundlag. Eftersom vi ikke kan se os selv ovenfra direkte, må vi stole på at vi har en plads, hver især, i det større billede. Vi kan allesammen bidrage med noget. Perlebilledet viser mig, ligesom tæppet vævet af tråde og andre eksempler, at det i det store hele kan blive noget så smukt.

På selve billedet ser vi Jesus i midten, og hvad der ligner lyst afro-hår, er forsøget på at lave en glorie. De rå-hvide perler, er et forsøg på at skabe noget dybe i billedet, og ansigtstrækkene er også udeladt. Perlerne gør at stemningen bliver nødt til at blive udtrykt på en anden måde end ved ansigtstræk. Tæller man efter, vil der kun kunne tælles 11 disciple. Derfor er undertitlen til billedet "Judas er gået"

 

Senere samme år, havde jeg billedet til udstilling på Thorasminde, som var et lokalt museum i Bagsværd, hvor amatørkunstnere fra kommunen kan få deres værker vist frem. Da udstillingen åbnede, på ferniseringsdagen, stod borgmesteren i lokalet, ved siden af billedet, og nævnte perlerne som billedet er lavet af, i sin ferniseringstale. Hvis det ikke er et skulderklap, ved jeg ikke hvad der er. 

Julenat

 

Der skulle dog gå 7 år, før jeg vendte tilbage til at komme videre med projektet. "Julenat" blev lavet i én af mine mindre perioder, hvor jeg alligevel var hjemmegående. Jeg lavde noget research først, hvor jeg tog ind til byen på National museet og så på altertavlerne som er udstillet derinde. På én af mine ture, fik jeg købt et stort to-binds leksikon, som indeholder opslag og informationer om diverse Middelalderlige altertavler rundt omkring i landets kirker.

 

Jeg tog også til Frederiksberg bibliotek. Der viste det sig at der var en bog, med en sangtekst, som rummede beskrivelsen meget godt til billedet af julenat.

"Du ser måske Jesus, som barnet i krybben.
Med hyrder på marken og vismænd på knæ.
En stjerne som stråler, og engle som synger.
Giver stemningsfuld glæde og budskab om fred"

Sangteksten hørte jeg sunget første gang på en CD jeg har hjemme.
På billedet er hyrderne godt nok kommet ind fra marken, og de tre vise mænd, er ikke helt kommet på knæ endnu, men begge dele er med på billedet. De var der! Forneden har vi kisten som er brugt til at vise guldet, i traditionen med kalkmalerierne, til højre for kisten ses hvad der skal forestille en røgelses kande, -eller et røgelseskar. Ideen til udseendet her, er hentet fra Disneys udgave af Victor Hugos fortælling om "Klokkeren fra Notre Dame", hvor vi i en scene i filmen ser ærkebiskoppen i spidsen for en procession af munke, hvor ærkebiskoppen svinger et sådant røgelseskar. Scenen går fra røgelses karet -kanden, og går over i den store klokke som ringer, og ligeledes svinger frem og tilbage.

Til illustration af myrra er en blågrå stor kande, yderst af de tre genstande. Her, er jeg gået til serien "Flying House"/"Super Book", som er en tegneserie, der handler om tre børn og en robot der resjer tilbage i tiden, i "Flying house" med en professors flyvende hus, og i "Super Book" ved hjælp af en magisk over mekanisk bog. De kommer tilbage til Jesu tid og Biblens fortællinger bliver levendegjort i hvert afsnit af de to serier. Jesu fødsel er selvfølgelig også med.

Fårene er med hyrderne, de første af fårene i flokken er kommet indenfor i staldens lune, bløde halm, og i den anden side ses et æsel, der både illustrerer og viser med sin tilstedeværelse at vi er i en stald, men også som en lille henvisning til Palmesøndag mange år senere.

Super Nova-stjernen er naturligvis også på plads over stalden. Og ved siden af den, tre engle i kor. 
Men hvad er julenat, uden motivets hovedpersoner? Jesus er placeret i en krybbe i midten af billedet. Rundt om ham er lys og halm. Bag krybben står forældrene. Maria har en hånd på hjertet og en lille lok sort hår stikker ud fra hendes tørklæde. Josef er vist med en hånd på krybbens ende, "hovedgærdet", hvis så kunne siges. Igen, ingen ansigtstræk, så stemning er forsøgt illustreret på anden måde.

Golgata Langfredag


"Men har du set Jesus,
som lider på korset,
som soner for din skyld,
som lindrer din nød?..."

Så er vi kommet et trin videre i det gamle kunstprojekt. Tredje billede er nu lavet færdigt. Og det jeg gerne vil med mine billeder er at skrælle unødige figurer væk
For mig er det vigtigt at der kun er de figurer med som helt reelt var der, ved korsfæstelsen. 
På billedet ses (selvfølgelig) Jesus i midten, med de to røvere, én på hver side. Hos Lukas går historien om at den ene røver håner ham, og siger: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os". Mens den anden røver, sætter ham i rette og siger til den første: "Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får som forskyldt (fortjent), men han har intet ondt gjort." Og denne bods røver, beder Jesus om at huske ham, når han kommer i sit rige, hvor Jesus svarer; "Sandelig siger jeg dig, i dag, skal du være med mig i Paradis".

Røverne er vist her, med en lilla aura om bodsrøveren, til venstre i billedet, men på Jesu højre side. Den anden røver, ham som hånede Jesus, har fået en mindre aura og er placeret på Jesu venstre side, men til højre i billedet.
Dette drager også en parallel til teksten om Verdensdommen. Hvor det fortælles at fårene er på kongens højre side, bukkene til venstre.
Jesus og røverne har alle tre et hvidt lændeklæde om livet og tornekronen er vist med en enkel linje/række af mørk olivengrønne perler. De brune ved hænder og fødder, skal forestille naglerne.
Ved foden af Jesu kors er de to romerske soldater, Longinus og Stephaton. Longinus er i pladerustning og har den velkendte røde fjerdusk på sin hjelm, som kendetegner de romerske soldater i denne periode. De er i hvert fald mange steder vist med denne form for rustning og uniform, mens Stephaton, er vist i læderrustning. Lettere, mere praktisk og også for at vise at hans rang i hæren er lavere. Helt inde ved korset er vist to græs strå, et på hver side som et lille tegn på fremtidigt håb. Longinus har spyddet, mens Stephaton har svampen på stangen.

Forneden fra venstre har vi; Johannes, jomfru Maria, Maria Magdalene, og Maria Kleofas. Johannes er placeret lige ved siden af Jesu mor, for elementet i fortællingen, hvor Jesus siger til sin mor; "dér er din søn" og til Johannes; "dér er din mor". Maria Magdalene er vist i rød dragt med gult tørklæde med en lille lok flagrende lyst hår, stikkende ud fra hendes albue. På jorden ved siden af hende, står hendes velkendte krukke. Maria Kleofas er vist stående ved siden af, lammet.Yderst har vi Jesu klædning sammenfoldet og en primitiv terning. Dette er for at få tekst stykket med om at "de kastede lod om min klædning."
Modsat, Julenat, hvor der var masser af stjerne lys, er der her ingen stjerner tiltænkt ind i billedet. Mørket falder på. Til trods for at vi er midt på dagen, eller hen ad sen eftermiddag.
Øverst, en flænge i hvid. Dette er en henvisning til stedet som fortæller at ved Jesu død, "flængedes forhænget til det allerhelligste". Dette er her, flyttet op på himlen for at bringe det med også.


Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk