Maliovka

Tidligere havde vi fat i kortet, Malinovka. Et ret så loyalt kort.
Der er forskel på at køre det på de lave niveauer, og på et lidt højere og mere taktisk niveau. Et af de vigtigste elementer ved hele spillet er at kende de kort du kommer ind på til selv de allermindste sten og kviste der måtte ligge rundt omkring på banen.
Kun på denne måde, kan du gøre brug af højdeforskellene til at køre i ly og i dækning, ubemærket, som scout, vinkle den tunge kampvogn rigtigt, så hvert eneste af fjendens skud misser og praller af, gemme dit artilleri på de mest optimale steder og stadig give mest mulig skade. Ligeledes med tankdestroyers, køre hen i de rigtige buske i baggrunden og skyde på alt hvad der rører sig (med undtagelse af teammates). Angribe en fjende sammen med dine allierede og ved fælles hjælp, få dem ned, kampvogn for kampvogn.

Billedresultat for malinovka

Kortet her, er ret simpelt bygget op. De lodrette rækker, eller kolonner, har alle fået tildelt et bogstav fra A til K. De vandrette rækker, har tallene fra 1 til 0. (I stedet for 10). Øverste venstre hjørne har koordinaten A1 og diagonalt modsat har vi K0.
Hver firkant har en afstand på ca. 100 meter. Hvis en fjendtlig kampvogn er indenfor en afstand af 100 meter i forhold til dig, befinder det pågældende køretøj sig altså i samme firkant af dig.

Dette kort har sin taktik.

De tunge kampvognes punkt er på bakken i A-B9-0. Her foregår en skudduel. Og kører du en heavykampvogn skal du være opmærksom på to ting. Er jeg toptier?
Hvis du ikke er toptier, men alligevel højeste niveau tung kampvogn, ville det stadig tælle. Og du skal dermed køre derop alligevel. -Det er dog ikke mere bydende nødvendigt, end at der stadig kan være behov for hjælp tilbage ved basen. Det kommer an på, hvordan kampen udvikler sig.
En anden ting, du skal have for øje og have med i baghovedet, er at hvis I ikke presser fremad, så gør fjenden. Men I skal stadig spille sammen som et hold uanset hvordan det ellers går. Samarbejde, vinder.

Mediums, support for heavier og andre. På bakken skal mediums holde sig i baggrunden og kan tage sig af de kampvogne der evt er på vej derop. Medium kampvognene har større valgmuligheder af steder. Der er landsbyen omkring vejen i B7-D8. De kan også tage sig af sumpområdet på den anden side af søen i forhold til bakken. Den sidste mulighed der er, er selve midten af banen og vejen helt sydvest for de to baser. Nogle kampvogne benytter sig af vejen, men ender ret ofte i krydsild og bliver skud til rygende vrag på kort tid.

Lights er scouts. De nærmere taktikker for kørsel kommer vi ind på senere. Men kortets gode spotting steder, som til hver en tid vil være et foretrukkent sted at holde for light-kampvogne, er dels i to forskellige buske ved søen, i henholdsvis D5 og E7, og så er buskene på midten af den åbne bane også god, fordi du som scout herfra vil kunne spotte fjendtlige kampvogne der måtte befinde sig på den anden banehalvdel, for kortets vinkel i denne situation, ved hegnet.

Mange brokker og beklager sig over tankdestroyers. At de er "campere" og så meget andet, men faktisk er det tankdestroyerens opgave at blive tilbage, og lange en god portion skade ud til de fjendtlige kampvogne der måtte være for tæt på. Det er også oftest td'ernes opgave at beskytte eventuelt artilleri.
Pansringen på mange tankdestroyers er ikke særlig tyk, men til gengæld, skal man ved mødet af en tankdestroyer passe godt på. På Malinovkakortet er der mange tankdestroyers, der enten kører sammen med de mellemtunge kampvogne, eller gemmer sig i buskadser på mindre forhøjniger, nær basen.

Den sidste rolle der er at udfylde er artilleri. Som vi allerede har været inde på er et stykke artilleri noget af holdets blødeste, men samtidig også farligste ildkraft der findes. Derfor handler det om for et hold, at beskytte artilleriet. Lykkes det for holdet, kan artilleriet bidrage med farlige granater der lander lige oppefra. Skulle din kampvogn eksplodere lige pludselig og du tænker; "hvor i al verden kom det fra?!" og der ikke er nogen tegn på at andre kampvogne et eller andet sted kunne få dig, ja, så kan du være blevet ødelagt af en artilleri-granat.
Nogle artillier, for eksempel det brittiske, kan udfylde flere roller på én og samme tid, men det handler om, ligesom med enhver anden kampvogn at kunne spille det rigtigt.
Typiske artilleristeder i Malinovka, er skovene. For dit eget holds vedkommende i den såkaldte 0'er-ræke, for fjenden, (i kortets perspektiv) er det som regel omkring søen helt i den nordlige ende, på kortet B1/A2.

Billedresultat for siegfried line wot

Siegfried Line
Siegfried Line er et andet kort du kan blive placeret på. I klanen som jeg er medlem af, foregår træningen i tier 6 kampvognene på dette kort tit og ofte. Det er fordi kortet både har åbent område, det har bakket, kuperet terræn og en by i midten, hvorfra man kan træne det med at vinkle sin kampvogn op ad husmurene og på den måde minimere risikoen for at fjendtlige granater skulle bryde ind gennem kampvognens pansring.
En ting der imidlertid kan være en hage ved kortet er at grunden ude ved porten ikke er plan, men det går nedad ud mod det åbne område. Her kan det være en fordel at holde i læ af muren, på tværs af vejen. -Men ikke mere end at du stadig kan give plads til dine teammates. Husk på, I er fælles om at få det andet holds fjendtlige kampvogne ned, det er ikke en konkurrence om at få flest kills; (ødelagte kampvogne).
Men der findes også en masse andre kort og de er delt ind efter endnu en ting. Deres landskab. Er det vinterlige forhold, somde var i Sibirien under Anden Verdenskrig? Almindelige sommerlandskaber? Eller har vi ørkenbaner? Derfor er der som tidligere nævnt også tre forskellige kategorier af kamoflagemønstre, du skal vælge i mellem. Et mønster fra hver kategori, hvis du vælger at beholde kampvognen.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk