Aflæs resultatet af din kamp

Her er et lidt andet billede af et kampresultat endt i en sejr. Denne gang i et lidt større format, så det muligvis er nemmere at se, de enkelte områder på skærmbilledet, som teksten forklarer herunder.

Vi siger at kampen nu er forbi. Hvordan endte den? Ovenover ses et billede af en kamp der er endt i en sejr. I eksemplet på billedet har spilleren her ydet en ærlig indsats. Der er ikke kommet nogen medaljer ind, men til højre ses en liste i mørkrød-bordeaux agtig farve. Det er alle de fjendtlige kampvogne som spilleren her, har bidraget til er blevet ødelagt.
Som spiller på banen kan du nemlig gøre forskellige ting, som kan medvirke til at der er den kanon mindre i kampen.
 
Opdag en fjende
Det er måske svært at se lige på billedet her. Men den første ting du kan gøre, er at opdage de fjendtlige kampvogne. En del af en opgave for en såkaldt "scout", en spejder, eller spion er at opdage fjendtlige kampvogne uden selv at blive opdaget. For at opdage en fjende skal du tilstrækkelig langt frem på banen, så de dukker op på din kampvogns radar, men samtidig skal du være tæt nok på resten af dit hold, så du kan sende signalet til dem. Det med at sende signaler, er ikke noget man gør aktivt som spiller. Det sker af sig selv, når du er tæt nok på en fejnde til at opdage dem, men heller ikke længere fra dit hold, end at de også kan se dem.
Altså; hvis det er sådan at, når du ser en fjende, kan dit hold også se den pågældende fjende, har du opdaget eller "spottet" dem.
 
Assistér ved ildafgivelse -skade efter opdagelse
Når en fjendtlig kampvogn er opdaget, skal den beskadiges for at blive ødelagt. Hvis I på holdet er flere kanoner, der fyrer skud af mod det samme mål, vil det ganske enkelt gå hurtigere at få sat dén ene kampvogn ud af spillet og sende spilleren tilbage til garagen. "Assistance med ildagivelse" eller "skade efter opdagelse" er det der vil stå ved det næste ikon til højre udfor et fjendtligt ødelagt køretøj på listen.
 
Ødelæggelse af moduler, såret eller dræbt mandskab
Det næstsidste ikon i linjen viser en kampvogn oppefra der står skråt. Ikonet er i røde toner og i den infobkos der kommer, når musen føres over dette ikon, vil der stå noget om hvilke moduler du har sat ud af funktion eller ødelagt med et skud, eller hvis mandskab er såret eller måske endda slået ihjel.
World of Tanks er, som jeg selv læste engang et andet sted, ikke noget simulatorspil. Som spiller kan du ikke forvente at du kan køre de rigtige kampvogne i krig og det kan der måske være nogle der glemmer. Meningen med World of Tanks er at få et indblik i de kampvogne der er blevet kæmpet i ved krige og slag op gennem historien. Det gode ved spillet er at det kan bruges som en måde at afreagere på. De ophobede aggressioner, skal dog forløses på den rigtige måde på slagmarken. Dine skud er til dine fjendtlige kampvogne, ikke til hverken luften, jorden, togvogne i nærheden og absolut ikke til dine allierede. Det skal vi nok vende tilbage til.
 
Skade
Ikonet i midten viser en patron, eller en granat der rammer noget der skal forestille en kampvogns pansring eller amering og så den gnidningsmodstand der bliver i sekundet, hvor kampvognen bliver ramt. I infobksen til dette ikon vil der blandt andet stå noget om hvor stor en mængde skade du har givet en pågældende fjendtlig kampvogn.
 
Ødelagt
Det allerbedste er, hvis du har formået at ødelægge en fjendlig kampvogn. Det er det sidste ikon der vil være yderst til højre udfor en fjendtlig kampvogns navn. Ikonet viser igen en kampvogn, men set mere i frø- eller lagkage perspektiv; altså noget mere lig den vinkel du ville se den fra, hvis du stod ved siden af den eller skråt foran den. Også dette ikon er holdt i mørkrøde farvetoner. Og det eneste der vil stå i infoboksen for dette ikon er "ødelagt".
 
 

I højre side af dette resultatsskærmbillede står oplysninger om spillerens in-game navn, kampvognen, banen og typen af slaget.
Under in-game navnet vil der stå oplysninger om du har overlevet, eller er blevet "ødelagt af et anslag af..." i løbet af kampen.
Ved siden af et billede af banens omgivelser og baggrunde, vil der inden f. eks dit in-game navn, være en model af kampvognen, hvor der udfor den vil stå navnet på  den, og hvilken type det er.

I toppen af dette skærmbillede finder du to andre faneblade.
På det første af de to, står en liste med dit hold overfor en liste med det "fjendtlige hold".
Hvis en kampvogn er blevet ødelagt under en kamp, står den på listen i et felt skraveret i rødt.
Udfor hver enkelt kampvogn yderst, for dit hold til venstre, for fjendens helt ude til højre, vil der være grålige skjold med hvide tal i, hvis spilleren med sin kampvogn har været i en deling, en platoon. De nærmere regler og begrænsninger, vender vi tilbage til.
Den næste oplysning mod listens midte er spillerens in-game navn.
Ved siden af igen en model/et billede af kampvognen skråt forfra, lidt over den.
Efter billedet af kampvognen står navnet på den.
Som den næste står et tal udfor. Det kan være under 100, det kan være over 100 eller tusind. Tallet er den samlede skade du har givet i kamp til de fjendtlige kampvogne. En del af din indsats i bidraget til holdets sejr, står gult/hvidt på grågrønt. Over denne kolonne er også et ikon der forestiller en patron ramme en panzering.
I næste kolonne mod listens midte er der et symbol med silhouetten af en kampvogn med et kryds over.
Her står oplysninger om hvor mange kampvogne du har ødelagt, hvor mange kills du har præsteret at lave under kampen.
De sidste to kolonner viser belønningen for din indsats. Den første viser indtjente xp, kolonnens symbol er en stjerne.
Og den helt sidste kolonne lige ved midten af menuen, viser øvrige belønninger. Her kan symbolet godt ligne en gammeldags bordlampe, men det skal faktisk forestille en medalje, man sætter fast på uniformen. Udfor hver enkelt spiller vil der være en nærmest rund stjerne med en lille mørk kasse. Den lile mørke kasse vil kun være der, hvis spilleren har præsteret at få mere end én medalje for sin indsats.
På tjenestebladet i selve garagen, kan du under fanen "Belønninger/Medaljer" se en detaljeret liste over samtlige medaljer, der er at få i hele spillet. Er de grålige og lettere utydelige, nærmest matte, betyder det at de ikke er opnået endnu.

På den sidste fane, "Detaljeret rapport" står en liste med oplysninger helt konkret om din indsats i kampen. Hvor mange skud, har du fyret af? Hvor mange har ramt og givet skade? Ekstra skade i nærheden af granaten, "splash damage"? Hvor stor en mængde skade har du selv fået? Hvor mange fjender er opdagede, ødelagte? Har du gjort skade på allierede? -Det koster nemlig at gøre skade på holdkammaraterne, selvom det i mange tilfælde kan være fristende at gøre det, så lad være. Der sker det, hvis du bliver ved med at skyde på dine teammates, vil du pludselig fremstå lyseblå på listen i kampen. Det signalerer at du er en "teamkiller" og holdet må ødelægge dig, uden at det kommer til at koste for dem. "Teamkillers" findes i spillet, men der er ingen grund til at blive blandt dem. De er ilde set. Så kort og godt; lad være.
Hvor stor en mængde skade har du været med til at uddele til fjendtlige kampvogne?
Og ikke mindst; hvor stor en afstand har du kørt på banen?
Alt dette, vil være listet til venstre på denne fane, "Detaljeret rapport"

Af de øvrige oplysninger står om de indtjente credits vs. de credits det koster at reparere kampvognen og lade den på ny. Det er også her din "bøde for skade på allerede" vil stå. Og igen oplysninger om experience points.

Billedresultat for wot result screen detailed rapport

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk