Sommeren er kommet over landet. Og forlystelsesparkerne begynder deres højsæson.
Gennem hele min barndom og opvækst, har turen til Tivoli været en fast årlig tilbagevendende begivenhed. Men hvad skal man så prøve, når man er i den gamle have?
 

Vi er altid startet med først at gå rundt og kigge på de ting der er derinde for at få et overblik. Det har bådet været om de forskellige forlystelser og de forskellige spisesteder der er rundt om i forlystelsesparken.

Min familie og jeg har stort set altid startet en aften med først at finde et sted at spise. 
Efter maden, er maven stadig fyldt, og systemet fordøjer. Så vi har startet stille og roligt op med en tur i "Den flyvende kuffert". Det er en forlystelse hvor vognene er formet som kufferter, og inspireret af ét, af H. C. Andersens Eventyr. Kufferterne har en mekanisk bøjle som går ned automatisk når turn starter. Kufferten er sat på nogle skinner, som er dækket af en form for et bånd, der kører fremad og den vender sig automatisk mod de enkelte kulisser, gæsten kommer til at se på turen. Eventyr som Fyrtøjet, Prinsessen på ærten, Snedronningen, Toppen og bolden og Den standhaftige tinsoldat er blandt de eventyr som er repræsenteret på turen. Inden turens slutning er der til venstre for gæsten, sat en lille model af et luftskib op, med et billede af H. C. Andersen, som skal illustrere ét af hans mest kendte udtryk. "At rejse, er at leve". H. C. Andersen har skrevet mange flere eventyr, end de nævnte så for at lære dem at kende, må man have fat i de to til tre bind, der findes med eventyrerne. 

Afhængig af hvordan behaget er efterfølgende, kan pariserhjulet/ballongyngen være en mulighed, eller farten kan sættes lidt op med en tur i Vikingeskibene, som skulle være lige ved siden af Den flyvende kuffert. Vikingeskibene er en karrusel, hvor vognene er formet som små vikingeskibe. I midten er et stort piratskib centrum og vikingeskibevognene kører på en skinne, på kun ét hjul, men er holdt fast ved hjælp af en arm som er fastgjort til en mekanisk motor inde i midten, under Piratskibet

Herfra, er det op til egen fri fantasi, og hvad éns egen fysik kan klare. Men én anbefaling her fra er dog meget kraftig; af hensyn til egen sikkerhed; FØLG REGLERNE! Hvis nogen ikke er høje nok, til en tur i en bestemt forlystelse, så lad være med at gå op i den. Efterlad tasker og andre løse genstande ved vognen i starten, måske ude til siden og IKKE tage dem med op i vognen. De løse genstande og tasker kan komme i vejen for at sikkerhedsbøjlen kan komme ordentligt ned og holde dig på plads i vognen. 
Du er mere værd, end nogen af dine egendele!

Af andre forlystelser i Haven findes for eksempel Baljerne. Små baljeformede vogne, der sejler afsted i en lille bane til forskellige flotte kulisser. Det er lang tid siden jeg selv har været i forlystelsen, men det jeg kan huske er at der til sidst på turen hang en stor hvad der ligner en form for en torden fugl. Den gør ikke noget særligt, rent mekanisk eller lydmæssigt. Den hænger der bare over hovedet, ved slutningen af turen, og man kan godt blive en lille smule forskrækket, hvis man ikke er forberedt på at den hænger der. 
Af -og påstigning sker, mens baljerne er på et transportbånd af en art. Her bliver sæderne tørret af, fra den foregående tur og nye passagerer/gæster kan tage plads. Der er plads til fire personer i en vogn.
Ved turens start, bliver baljerne trukket af en motor op ad en lille bakke og ned igen efterfølgende. Det kan godt give et lille plask.

Der er "Det gyldne tårn", der med sine 60 meter er blandt havens højeste forlystelser. (Mener det er 60 meter). Selv har jeg ikke været oppe i den, men den fungerer sådan at gæsterne spændes fast til sæder på et metal/jern bånd, rundt om tårnet, tre på hver side af tårnet. Når turen starter, trækkes båndet op til toppen af tårnet og så hænger man i luften i et kort stykke tid inden mekanismen slipper én fuldstændig og man drøner mod jorden. Turen kan nærmest beskrives som bonky-jump eller elatikspring, dog uden at have hovedet nedad. 

Dæmonen er blandt havens vildere forlystelser. En rutchebane, der både har loop og skrue. Gæsterne i denne tur har hovedet nedad men kun i meget kort tid adgangen. Hele set-uppet omkring dæmonen er kinesisk inspireret.

Så er der en historisk forlystelse, som ikke findes længere.
Den startede som "Den gule vogn". To vogne på skinner, der kørte rundt. En rutchebane.
Turen begyndte med et sving og en stejl tur opad. En lang trappe, var ved siden af skinnerne og på turen opad hørtes en metalisk "da-ka-da-ka" lyd.
 

"Den gule vogn" blev senere til "Odinexpressen". Et meget længere tog med omkring 13 vogne. 
Dog har der været forlydenheder om at "Odinexpressen" måtte vige pladsen til en ny forlystelse, som for mig er ukendt

Snurretoppene, har jeg en lidt blandet historik med. 
Første gang jeg var oppe i den, var jeg en anelse for lille og at blive kastet sådan rundt, som barn, er ikke den store fornøjelse. Min søster og jeg var heldige at have nogen i nærheden som havde set os, og var opmærksomme på at vi ikke havde haft det så sjovt og bare ville ud. 
Der kom til at gå en del år, før jeg kom op i den forlystelse igen.

Din tekst
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk