I garagen udover kamp/battle-knappen, er der også andre funktioner. I venstre side af garagen finder du en liste over din besætning. Dit crew. Typisk består det af en kommandør, en radiooperatør, en kører, en skytte, og en eller flere ladere. Når besætningen kommer op på 100% eller derover, skal du som spiller begynde at tænke på særskilte evner, perks. Men det bliver ikke foreløbig.
 

I bunden er et bredt banner. Her bliver de enkelte kampvogne vist. Et billede med nationens flag i baggrunden, type og niveau står oppe i venstre hjørne af billedet. I højre hjørne af hvert billede, vil der for hver dag, du logger ind første gang, stå en lille stjerne med en rød prik i midten, et x og 2, 3, eller fem. Det betyder at den første sejr indbringer 2, 3 eller hele 5 gange xp for hver kampvogn i garagen.
I spil-terminologi hedder det "first wins".
Selvom du måske har fået din første sejr hjem, så husk på stadig at bidrage til holdets fælles sejr, for der kan være andre på dit hold, som endnu ikke har fået en sejr hjem. Det er forskelligt fra spiller til spiller og fra dag til dag, hvordan det opleves. For nogle er det en bølge af sejre der bare vælter ind over én, for andre er det måske det ene nederlag efter det andet. Derfor er din indsats som en del af et hold så meget vigtigere end du egentlig tror.

I hver ende af dette banner er en tynd bjælke eller søjle, grå med en trekand på den ene sidespids. Ved klik på dem, bliver det muligt at bladre, om man vil, igennem kampvognene. Det bliver kun tilgængeligt og aktuelt i det øjeblik du som spiller har flere kampvogne til rådighed end der er af pladser i banneret.

I højre side står kampvognens stats. Med hvid tekst står der de basale informationer om den enkelte kampvogn. Det er typisk vægt, synsrækkevidde, armering på selve kampvognen og eventuelt på tårnet, hvis kampvognen vel at mærke har et tårn. Kampvognens hp, "health-" eller "hitpoints" om man vil og motorkraft står også listet blandt disse oplysinger

Over de basale stats, er der en knap der hedder "Udvilkling" med en sølvhvidlig stjerne ud for og et tal helt yderst til højre. Tallet her angiver hvor mange xp, experience points, der er kørt hjem til den enkelte kampvogn. Og for at komme højere op og blive bedre, skal der køres xp og ikke mindst credtis hjem.

Helt øverst til højre står der også nogle tal. Foran en guld-lignende stjerne står ét tal. Det kan være på mange, eller få cifre og det angiver hvor mange free-xp der samlet er kørt hjem. Free-xp kan bruges på alle kampvogne og det er også samtlige kampvogne i garagen der kører nogle free-xp hjem hver.

Til venstre for de frire xp, står der et nyt tal, denne gang foran nogle sølvmønter stablet. Dette, er de credits den enkelte kampvogn har kørt hjem. Under disse credits står der "veksling". Denne veksling går KUN den ene vej. Guld til credits. Guld er den sidste spilvaluta, der står til venstre for de indtjente credits.
Det guld du som spiller har til rådighed, kan du blandt andet købe visse kampvogne for. Men alt dette, bliver først muligt, når du får en premium account, hvilket først vil kunne betale sig, når vi kommer op på tier 6 og der er kørt et vis antal kampe. Alt under, bliver det for dyrt. For at få guld på din account skal du ud på hjemmesiden og betale rigtige penge til wargaming, for at de til gengæld stiller dig en sum guldstykker til rådighed. For det her guld, kan du også opgradere garagen til en premium garage. Og så ser den pludselig meget mere luksuriøs ud, end den faldefærdige håndværker garage, man har til at begynde med.

Der er flere funktioner endnu.
Tæt lige omkring kamp/battle-knappen er der en række funktioner.

"Standard kamp"
Denne indstilling er, nå ja, standard. Og sådan skal den forblive. Det er her der ellers kan oprettes tankkompagnier og træningshold og andre kamptyper. Et kompagni består af 10 kampvogne mod 10 kampvogne. En almindelig random battle har 15 kampvogne på hvert hold. Både i random, men især også i kompagni kampe og allervigtigst, i clanwars, som der også er en lille videovejledning til inde på wargaming's hjemmeside, handler det om samarbejde. I kompagnier, stronghold og clanwars, er det vigtigt at du som spiller slår lyttebøfferne ud og ikke siger noget, før du bliver bedt om det, eller får mulighed for at stille spørgsmål inden kampen for alvor skal udkæmpes. For at kunne køre denne type kampe, kræver det at du for inden er blevet en meget rutineret og pålidelig spiller, som kan udføre alle de manøvrer, du bliver bedt om og forstår vigtigheden af samarbejde.
Nogle af de muligheder ligger i denne menu og de indstillinger skal ikke ændres på nybegynder-stadiet. De skal stå som de er.

På den anden side af "kamp"-knappen, står der "opret deling".
Det er her, der kan køres platoons. Det er meget anbefalelsesværdigt, især i starten. Mange spillere kan være meget hårde ved nybegyndere og man står ganske enkelt stærkere i random-battles som begynder, hvis man er med i en platoon, allerhelst med mere erfarne spillere. En anden fordel ved delingen, eller platoon'en, er at du kan få større udbytte og en mere specificeret og direkte henvendt træning, fra de mere erfarne spillere. De kan give dig instrukser om hvor og hvordan du skal køre, evaluere bagefter og fortælle dig hvilke fejl du lavede og hvad du kan gøre bedre.

Hvis du har været rigtig smart og heldig, at du har joinet en god klan som kan tilbyde forskellige aktiviteter og har stor rummelighed, er det en meget kraftig anbefaling at prøve at køre med forskellige klanmates. På den måde lærer I alle hinanden at kende og du som spiller bliver ikke knyttet fast til nogle helt bestemte klanmates.

Under kamp-kanppen er der et grøn-sort banner med hvid-gullige menuer.

Den første fra venstre er "Garage".
Her klikker du for at vende tilbage til garagen fra researches og træningsrum. Jeg foretrækker at være i garagerummet, inden jeg sender en kampvogn i kamp.
 

Ved siden af garagen til højre har vi depotet.
Her er en mulighed for alt indenfor de kampvogne der er købt hjem. Køretøjer, moduler, granater, udstyr og forbrugsvarer.

Det næste, til højre for er "Butik"
I butikken kan du købe moduler, køretøjer, granater, udstyr og forbrugsvarer. Det lyder som lidt af en gentagelse, men i butikken har du mulighed for også at få fat i andre kampvogne, hvis du bare har researchet, eller udviklet den og har credits nok til at købe den. Og jo højere op du kommer, jo flere både xp og credits skal der køres hjem på den enkelte kampvogn. Butikken rummer et større udvlag af de forskellige ting. Men det er blandt andet her, du kan købe camo-net, sigtemotor, ekstra ruller til beskyttelse af dine tracks og så videre. Det bliver først vigtigt højere op. Lad være med at købe tingene, "bare fordi du kan". "Fordi man kan" er spillets dårligste argument i alle sammenhænge.

Ved siden af butikken har vi dit tjenesteblad, der så vidt huskes bliver kaldt "Records" i den engelske opsætning. Her kan du se dine præstationer i kamp. Hvor mange kampe har du kørt? Hvor mange vundne? Hvilke medaljer har du opnået? Der er ligeledes en oversigt over statistikker for gennemsnitlig skade pr. kamp, xp, træffere, højest antal kills, "Ace tanker" medaljer, og max antal xp for en kamp.
På tjenestebladet finder du nedenunder en række faner, med mere detaljeret information om det nævnte, en detaljeret oversigt over samtlige medaljer der kan opnås ved særlig indsats i kamp, og ikke mindst en liste over de køretøjer du har, og med tiden også vil have haft, hvor der står ud for hvert enkelt, oplysninger om det bedste resultat der er opnået i det enkelte køretøj.

Efter "Tjenesteblad" 'et, har vi "Forskning"
Her finder du de forskellige "tech-trees". Hver nation har sit såkaldte træ af kampvogne. På tier ét, har vi for eksempel kun den såkaldte "loltraktor" for Tyskland, mens det over de højere tiers mod højre forgrener sig over i alt 5 kampvognstyper. Enkelte nationer har flere muligheder indenfor den samme kampvognstype.

Som den næstsidste mulighed har vi "Barakker"
Her finder du en liste over besætningsmedlemmer og du kan se om der allerede er besætningsmedlemmer til rådighed for en given kampvogn, eller om du skal købe kampvognen med besætning. Når du sælger kampvognen er det også barakkerne, som kampvognens besætning sendes til.

Den sidste menu er befæstning. Men jeg er ikke en rutineret nok spiller, til at kunne give et dybere indblik i hvad det er for noget og hvad det rummer. Befæstningen er forholdsvis ny.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk